Forskere har studeret forskellene mellem sucralose og saccharose, aspartam, saccharin og acesulfamkalium med hensyn til sødme, bitter eftersmag, surhed, volumen og tilstedeværelsen eller fraværet af en sød eftersmag. De fandt ud af, at sucraloses smag ligner mest saccharoses smag, hvilket indikerer, at dens fremkomst repræsenterer toppen af sødemidler med høj-sødme. I nogle fødevareproduktionsapplikationer har aspartam en god smag, men er let nedbrydelig og ustabil; cyclamat og saccharin har nogle sikkerhedsproblemer og er tilbøjelige til at producere en bitter eftersmag; så-kaldte "proteinsukkere" har inkonsekvente sammensætninger, dårlig sikkerhed, og deres anvendelse kan nemt føre til for høje niveauer af saccharin og cyclamat; sukkeralkoholer har lav sødme, høje brugsomkostninger, og deres opløsnings endoterme effekt er større end saccharose. Mens de let giver en kølende fornemmelse, adskiller deres smag sig fra den modne sødme af saccharose. Sucralose har på den anden side en sød smag meget tæt på saccharose, er meget stabil over for varme, syre og alkali og har høj sikkerhed. Dens vigtigste fordele omfatter: høj sødme, 400 til 800 gange så stor som saccharose; sikkerhed og ikke--toksicitet uden bivirkninger på den menneskelige krop og certificeret af US FDA; lavt kalorieindhold, velegnet til folk, der ikke kan indtage ernæringsmæssige sødestoffer, såsom overvægtige patienter og diabetikere.
Det forårsager heller ikke huller i tænderne og er gavnligt for tandsundheden; god stabilitet, der giver mulighed for lang-opbevaring, og dens sødme ødelægges ikke under høj-temperaturforarbejdning af fødevarer; ren sødme, der ligner saccharose, uden den bitre eftersmag eller bi-smag fra nogle andre stærke sødestoffer; og lav pris, koster 1/3 til 1/2 af saccharoseprisen for den samme sødme.
